
Brugt dagen sammen med min søster. Vi var inde og ose i Århus hvor jeg bl.a. skulle bytte en gave og så stod den ellers bare på shopping.
Vi startede lige med at hilse på Øffe som ligger og hygger sig på Store Torv.
Der er noget teater festival denne weekend efter hvad jeg har kunne læse mig frem til.
Øffe (som jeg har opkaldt hende) er en del af denne teater festival. Der bliver inde i hendes mave vist et teaterstykke af en art?! og så er der 10 tilskuer der kan se stykket. De skal så selv være en del af stykket og får bl.a. en hale med krøl og så står de og kigger ind i maven.
Må se lidt sjovt ud.
Vi fik også nydt noget lækkert italiensk is som vi fik rigeligt af.

Der skete utrolig meget inde i Århus i dag. Der var Latinerkvarters festival hvor der skete en masse som skulle ende med et tjenerløb. Vi havde egentlig planlagt, at vi ville se når de kom forbi os, men så kom jeg lige til at falde for et par øreringe og da vi så endelig kom ud af butikken igen var de lige løbet forbi. DOH
Syntes godt nok også hende der skulle pakke mine øreringe ned i posen tog sig RIGTIG god tid.
Vi fik da lige en goodiebag med da vi gik så de er tilgivet for ikke at være så hurtige.

Der blev også kastet med karameller så vi har da rigtig hygget.
Og for ikke at glemme det så var det jo søsterdag i dag så det må man da sige vi fik fejret.

Har været en rigtig rigtig hyggelig.
Tak for hygge sis.
Hvor hyggeligt - der er intet som at hygge med sin familie - elsker også at tilbringe tid med begge mine søstre (:
SvarSlet- Anne
Hvor ser det hyggeligt ud .. :)
SvarSlet