fredag den 14. november 2014

Fuldkornsbrud med risengrød


Når man stadig har en masse risengrød tilbage fra dagen før men ikke har æg nok til klatkager hvad gør man så?
Man går da bare igang med at bage dejlige fuldkornsbrud med risengrød.

Det blev nogle dejlige boller og de smager godt hvis de er lune og til morgenmaden men de kan også bruges som frokost boller.

Opskriften finder i herunder:

Fuldkornsbrud:
16 store

Du skal bruge:
650 g risengrød
450 g fuldkornshvedemel 
ca 400 g hvedemel
50 g gær
2,5 dl mælk lunkent
75 g smeltet margarine eller smør
2 æg
1 spsk sukker
1 tsk salt


Fremgangsmåde:
Gæret kommes i en skål og blandes med den lunken mælk. Tilsæt salt og sukker og kom derefter fuldkornsmelet i og blad det godt sammen.
Tilsæt risengrøden i dejen og kom derefter hvedemelet i lidt af gangen.
Dejen må ikke blive for tør den må gerne være klistret og det er derfor ikke sikkert at alt melet skal bruges. Dejen må dog hellere ikke blive alt for klistret så der skal måske tilsættes mere mel end der står i opskriften..
Til sidst blandes det smeltede margarine eller smør i dejen og ælt det godt i genne,
Stil dejen tildækket og lun og lad den hæve i ca 30-45 min eller til dejen er hævet til dobbelt størrelse.
Når dejen er hævet kommes den direkte over på en bageplade med bagepapir med en ske.
Brudene sættes nu til hævning igen i ca 30 min.
Bages ved 225 grader i ca 15 min.