onsdag den 22. oktober 2014

Fuldkorns havreboller


Har hjemme hygget i dag og bagt disse lækre fuldkorns havre boller.
Jeg ledte efter en opskrift på boller eller brud med havregryn i og min mor havde en hun syntes jeg skulle prøve.
Jag valgte, at bytte lidt af hvedemelet ud med fuldkornshvedemel.
Jeg havde lidt udfordringer da opskriften ikke havde oplyst hvor længe de skulle hæve, hvor længe de skulle bage i ovnen eller ved hvor mange grader måtte jeg prøve mig frem. Resultatet blev som i kan se på billedet meget godt.
Der er blevet prøve smagt og jeg nuppede også en til den hjemmelavede karrysuppe til aftensmaden.

Vennerne har allerede plaget om en opskrift så den får i her:

Fuldkorns havreboller:
15 store boller.

Du skal bruge:
ca 470 g hvedemel
200 g fuldkornshvedemel
200 g havregryn
6,5 dl mælk
1 pakke gær (50 g)
90 g olie
1 spsk sukker
½ spsk salt


Fremgangsmåde:
Lun mælken op. Hæld derefter havregrynene over i mælken og bland det sammen.
I en anden skål kommes gær i og derefter hældes mælk og havregryn over og blandes med gæret.
Tilsæt derefter salt og sukker.
Kom fuldkornshvede melet i og bland godt sammen.
Kom nu hvedemel i lidt af gangen. Det kan godt være, at der ikke er brug for alt hvedemelet. Dejen må ikke være for klistret den skal være smidig og den må ikke blive for tør da havregrynet syger væsken til sig.
Lige inden det sidste mel bliver tilføjet dejen kommes olien i.
Sættes til at hæve et lunt sted tildækket i ca 45 min til 1 time.
Efter hævningen er de klar til, at blive formet til boller direkte fra skålen og over på bagepladen.
Efterhæves i 30 min.
Bages i varmluft ved 225 grader i ca 15 min.
Hold øje hvis det er små boller skal de ikke bages så længe.  

lørdag den 4. oktober 2014

Kanelbullar


I dag er det Kanelbullar dag eller på dansk kanelsneglens dag.
Når man som mig er tosset med kanelsnegle skal der bages kanelsnegle og det har jeg været igang med.
Der er blevet bagt i det lille hjemmebageri og skøn duft af kanel har spredt sig i hele hytten.
Får du lyst til at bage disse lækre kanelbullar/kanelsnegle kan du finde opskriften herunder:

Anettes kanelbullar:
20-30 stk.

Du skal bruge:
ca 900 g mel
150 g blødt smør el smeltet margarine
75 g sukker
½ tsk salt
1 æg
1 pakke gær
5 dl mælk
3-4 tsk kardemomme.
1-2 æg til pensling
perlesukker

Fyld:
175 g blødt smør
175 g sukker
2½ spsk kanel


Fremgangsmåde:
Smelt smør/margarine og tilsæt mælken og varm det op til det er lunken og opløs gær deri.
Tilsæt æg, sukker, salt, kardemomme og æg.
Kom derefter mel i lidt af gangen.
Dejen vil være meget blød og klistret. Den skal ikke være som en bolle dej og må ikke blive for tør så pas på med melet. Den skal være glat og smidig.
Det kan godt være der skal mindre mel i dejen end oplyst.
Ælt den godt sammen og stil den til hævning tildækket og et lunt sted i 40 min.

Mens dejen hæver blandes sukker, smør og kanel sammen.

Efter hævning kom lidt mel på bordet og ælt dejen og rul den derefter ud i en firkant og smør fyldet på.
Rul den til en lang pølse og skær ud i passende stykker.
Det er en stor dejklump så del den evt i 2 stykker så det lidt nemmere at arbejde med.
Kom dem over på en bageplade og lad dem efterhæve i 30 min.

Pisk æg sammen og pensle sneglene og drys et let lag perlesukker henover.

Bages i 12 min ved 200 grader i varmluft midt i ovnen.

onsdag den 1. oktober 2014

Gulerodsbrud som du kender dem fra bageren.


Mine forældre har en dejlig stor køkkenhave og de har stort set alt hvad hjertet begær.
Jeg er især rigtig glade for deres lækre gulerødder som de har mange af og også dem i flere farver som gul, hvid og lilla.
Jeg har nydt godt af dem hen over sommeren og nu er det også ved at være slut.
Her til aften blev der slået en gulerodsbrud dej op og det dufter lækkert i min lille hytte.
Nu er der mad til madpakken og lidt til fryseren.

Find opskriften herunder og lav dine egne gulerodsbrud.

Anettes gulerodsbrud:
12 stk.

Du skal bruge:
500 g mel
150 g smeltet margarine
50 g sukker
½ tsk salt
1 pakke gær.
2,5 dl finger varmt mælk
2 æg
3/4 dl solsikkekærner
3-4 store revet gulerødder.


Fremgangsmåde:
Gær og mælk blandes sammen.
Tilsæt derefter salt og sukker.
Kom derefter de revne gulerødder og solsikkekærner i skålen og tilsæt mel lidt af gangen.
Til sidst kommes den smeltede margarine i dejen.
Dejen skal være klistret og våd. Den må ikke være alt for våd så det kan godt være der skal lidt mere mel i. Kom lidt i af gangen. 
Dejen sættes til hævning lunt og tildækket i 30 min.
Kom derefter klatter på en bageplade med en ske og lad brudene efterhæve i 30 min.

Bages i varmluft ved 225 grader i 10-15 min midt i ovnen.