fredag den 10. januar 2014

Julens konfekt


Igen i år fik jeg bikset "lidt" konfekt sammen som jeg havde med hjem til mine forældre.
Jeg er ikke den der bager en masse jule kager hen over julen for det har jeg min mor til. Hun gør det rigtig godt. Jeg går hellere i krig med julekonfekten. Det kan jeg godt lidt at stå med.
Det blev lidt sent og det drillede også rigtig meget.
Jeg havde et par dage forinden lavet luksus trøfler som jeg havde med som en værtindegave. Der fik jeg brugt lidt mere overtræks chokolade end jeg havde regnet med.
Den 23 december stressede jeg så rundt i diverse butikker i området og jeg fandt INTET lys chokolade til overtræk var udsolgt selv i de billige discount udgaver (bruger altid selv Odense Marcipan overtræks chokolade) og hvad gør man så.. Min mor købte en plade chokolade med hjem da hun var nede og handle som jeg kunne prøve. Det var desværre en Marabou chokolade. Intet ondt om dem men det skal bare guffes ikke bruges til andet.
Det tog derfor rigtig lang tid at få kuglerne med lys chokolade til at se bare nogenlunde pæne ud.
Trods lidt dårlige billeder er jeg nu godt tilfreds med resultatet.

Der blev lavet lidt juletræer men ikke mange da min ostehøvl ikke egner sig til, at skære andet end ost. Opskriften og fremgangsmåde har jeg fundet inde på Odense Marcipans hjemmeside
Så er der lavet marcipan havregryns kugler. Dem lavede jeg også sidste år, i år var det bare en lidt enklere udgave uden nougat og pistacie. Det var ikke planlagt men havde i kampens hede glemt, at få købt nogle usaltede pistacie nødder. det er de runde kugler med guld og sølv glimmer.
Opskriften på disse kugler er:
100 g smør
250 g marcipan
3 dl havregryn
300 g overtræks chokolade (men forbered dig på at du måske skal bruge mere)
bland det hele sammen og form til kugler.
Lad dem køle af så de bliver faste inden de overtrækkes.
Tilføj evt. nougat hvis du gerne vil have det i kuglerne.

Der er også lavet mini luksus trøfler som er kuglerne med snefnug og sølv kugler.
Plejer, at lave dem i alm trøffel størrelse, men man kan også hurtigt få for meget så små kugler passer perfekt til julen hvor der er er så meget, at vælge imellem.
Opskriften på mini luksus trøfler:
200 g "gammelt" kage (Jeg brugte chokoladekage, vanilje cupcakes, vanilje cookies og et par daggamle spandauer fra bageren)
Jeg brugte chokoladekage og vanilje cupcakes.
Har man ikke noget kage kan man også finde nogle kager nede hos købmanden eller der hvor man nu handler. 
20 g Odense mørk chokolade overtræk 
1/4 dl fløde
3-4 spsk hindbærmamelade
rom aroma fra Dr. Oetker eller ægte rom hvis man er til det.
2 spsk sukker
4 spsk havregryn
1 spsk smør el bagemargarine 
Odense mørk chokolade til overtræk
 
1: Varm fløden op smelt chokoladen i fløden.
2: Bland dine kager sammen.
3: Tilføje marmelade.
4: Kom chokoladefløden ned til kage massen og ælt det hele sammen til en masse.
5: Tilføj lidt efter lidt den passende mængde rom aroma til du er tilfreds med smagen (pas på du ikke kommer til at spise det hele mens du smager dig frem) pas på massen ikke bliver for blød (til føj evt lidt mere gammelt kage)
6: Form nu massen til kugler.
7: Stil kuglerne på køl mens du smelter chokoladen til chokoladeovertræk.
 
Det sidste jeg lavede var små orange mandel kugler af Odense Marcipans nye udgave med appelsin smag og så en manden som er overtrukket i mørkt chokolade.
 
Der blev godt nok også lavet en træstamme, men jeg fik ikke taget et billede af den.
Den er lavet ud af havregrynsmarcipan smurt med smeltet nougat. den blev penslet med smeltet nougat og overtræks chokolade.
 
De sidste ting i kan se på billedet er det ultimative konfektstykke som min mor har lavet.
Opskriften har hun fra Odense Marcipans hjemmeside. De smagte rigtig lækkert. Og så fik vi også lavet havregrynskugler. Opskriften er en min far har gemt fra da han havde husgerning i skolen.
Jeg har ikke fået en kopi med hjem så den kan jeg ikke lige gengive her. Det beklager jeg. Må se om jeg ikke kan gøre det bedre til jul.
For mig høre det med til julen, at der skal laves havregryns kugler. Og det er næsten blevet en tradition, at vi hvert år diskuteret om de skal laves og hvilken opskrift der skal bruges. Min far og jeg går altid efter min fars opskrift og min mor vil gerne lave nogen med kaffe i. Når vi efter lidt diskussion vinder kampen om havregrynskuglerne skal der bruges tid på, at lede efter opskriften. Den sidder altid det samme sted i hans husgerningsmappe, men vi kan aldrig finde den. Sjovt hvert år.

3 kommentarer:

  1. Hold da op for en omgang, det er godt nok flot! Når jeg formår at lave noget, synes jeg altid det bliver så grimt :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have ;)
      Jeg er i mit es når jeg står og tuller med julekonfekt.

      Slet
  2. Holla Girl! Synes da at jeg har lavet mange, men her er det dobbelt op. Flotte er de også, og må smage mindst lige så godt som de ser ud.

    SvarSlet


Jeg vil stadig anbefale jer at sende jeres kommentar fra en computer da man ikke altid kan regne med at ens besked går igennem hvis man skriver fra iphone el ipad, men prøv.
Jeres kommentar er gået igennem hvis i får beskeden om at den venter på at blive godkendt.