Jeg har helt glemt, at få postet et planlagt opslag om sidste søndags, søndags bagning.
Nu holder jeg ikke rigtig fastelavn mere da der ikke er børn i huset og da jeg er ved at blive en tand for gammel til at klæde mig ud og stemme dørklokker og synge "fastelavn er mit navn..."Men fastelavnsboller kan man jo altid spise. Jeg var ude i mange forskellige opskrifter jeg gerne ville bage. Alt for mange valg. Endte dog med at bage ud fra min mors opskrift. Mors mad er nu en gang den bedste og det samme med hendes kager og fastelavnsboller.
Jeg tror ikke jeg som sådan har bagt fastelavnsboller før men jeg hyggede mig med det og mel ud over det hele.Sådan skal det jo se ud når man bager.
Havde lidt besvær til at starte med.
Først kom jeg til at rulle dejen for tynd så der kom huller i dejen når jeg samlede dem, derefter skulle jeg også lige finde den rigtige mængde af creme så dejen kunne lukkes rundt om og blive til en pæn bolle.
Det endte med to plader lækre fastelavnsboller som jeg kunne glæde kollegaerne med mandag hvor det jo var fastelavnsmandag.
Og så var der også nok til at jeg kunne tage med på veninde besøg i fredags hvor de også blev nydt.
De bliver sikkert også lavet næste år hvor jeg måske forsøger mig ud i det lidt større med noget marcipan og chokolade som fyld, men nu må vi se hvad det ender med, for der er jo et helt år til næste fastelavn.
Men det er bestemt ikke sidste gang jeg skal bage fastelavnsboller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil stadig anbefale jer at sende jeres kommentar fra en computer da man ikke altid kan regne med at ens besked går igennem hvis man skriver fra iphone el ipad, men prøv.
Jeres kommentar er gået igennem hvis i får beskeden om at den venter på at blive godkendt.