lørdag den 20. november 2010

Ugen der gik

Jeg havde egentlig planlagt at jeg ville skrive en blog om mine oplevelser i sidste weekend med Karina, men så kom der lige noget i vejen, derfor vælger jeg at smale det hele i en blog istedet for.

Sidste uge tog jeg en forlænget weekend til Stoholm. Min veninde Karina havde skaffet fribilletter til Alphabeat i Skive torsdag aften så jeg fik pakket tasken og tog til Stoholm en dag før aftalt.Det var fedt at se dem live igen. Så dem også en sommer i Friheden med en veninde og har siden gerne ville se dem igen. Så super fedt at Karina lige kunne skaffe billetter til den koncert.
Det var ikke en fyldt sal, men koncerten var helt i øjet de er rigtig gode live så det er bestemt ikke sidste gang jeg skal se dem har jeg bestemt! De har som altid deres egen fest oppe på scenen.


Karina ønskede sig i fødselsdagsgave en billet til Stupid Man teater koncerten og det fik hun. Lørdag drog vi så til Holstebro for at opleve denne teater koncert. Det var noget af en oplevelse. Jeg har ikke lige været den der har lyttet til Thomas Helmig når der skulle sættes musik på så jeg var ret spændt på hvor meget jeg fik ud af det.
Jeg havde en rigtig anderledes oplevelse.... altså på den fede måde. Der var ik rigtig en handling i stykket som sådan. Men der skete så meget at man blev fanget af stemningen og oplevelsen med lyseffekterne akrobatik mm. I første agt sidder man og prøver at finde ud af hvad det egentlig er det handler om, men i anden agt giver man bare op og blir fanget af hvad der skete og rokkede med når de sang.
Efter showet mødte vi en fra stykket der gav sig rigtig god tid til at fortælle om stykket og spurgte hvad vi syntes om stykket. Han fortalte også at det var op til publikum selv at danne sig en historie men at skuespillerne kørte efter en historie og efter at have hørt den kunne jeg godt se hvad han mente, men det jeg havde dannet mig oppe i hovedet var langt fra det han fortalte om så det er jo meget sjovt at det kan være så forskelligt, men når der ikke som sådan er en handling kan der jo dannes mange forskellige. Men det var rigtig fedt lige at få en snak med en der spillede med.


Det weekend og det hele skete sidste weekend. Nu holder jeg en rigtig fortjent afslapnings weekend hvor jeg ik skal noget som helst. Jeg er træt og træt!!
Men hvorfor er jeg det?
Altså torsdag eftermiddag ringer telefonen og ser det et ukendt nummer så måtte lige afbryde min venindes mand og høre hva det nu ku være. Og det var jo en rigtig god nyhed. Mange af jer ved det jo allerede men det fortjener lige en plads i min blog alligevel. Det var inde fra en tandlæge hvor jeg havde været til samtale og også modtaget et afslag. Men nu ville de gerne have mig alligevel og jeg startede i mandags. Så det har været lige på og hårdt. Nåede ikke lige at få ændret mine sovevaner.
Det har været fedt at komme igang igen og rigtig fået arbejdet med det som jeg jo er blevet udlært til.
Det er godt nok kun et 4 ugers vikariat, men det er jo bedre end ingenting ik?
Det er en klinik med det nyeste af det nyeste det er så fedt at komme sådan et sted. Det er også en stor klinik med 5 tandlæger og 3 tandplejer og en bøjletandlæge der arbejder på skift og så er der 6 klinikassistenter tror jeg nok det er.
Det er stadig meget nyt for mig for klinikkerne er ikke ens dvs de forskellige ting ligger ikke i samme skuffer på alle klinikker eller skabe så jeg får åbnet en MASSE skuffer dagen lang for at finde bedøvelser, instrumenter osv. Og så har vi lige den her tandlæge der er MEGA høj så når jeg arbejder med ham er jeg nødt til at stå op for hvis jeg sidder på stolen for at kunne se hvad der sker oppe ved patientens mund kan jeg ikke nå jorden så ømme fusser har jeg også fordi jeg står meget.
Så derfor er jeg pænt træt, men mon ikke det går over snart når jeg rigtig er kommet igang.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar


Jeg vil stadig anbefale jer at sende jeres kommentar fra en computer da man ikke altid kan regne med at ens besked går igennem hvis man skriver fra iphone el ipad, men prøv.
Jeres kommentar er gået igennem hvis i får beskeden om at den venter på at blive godkendt.